TystofteFonden har fastsat følgende frister for modtagelse af prøver til kontroldyrkning

Følgende frister er gældende for modtagelse af prøver til kontroldyrkning hos TystofteFonden. Prøver der modtages efter fristen vil ikke blive udsået.

Prøver til kontroldyrkning indsendes hurtigst muligt efter prøvetagning.

Vårsæd og andre forårsudsåede arter1. maj
Græsser og græsmarksbælgplanter1. juni
Vinterraps25. august
Alm. Rajgræs og Westerwoldisk rajgræs, efterårsetableret1. september
Vinterbyg1. oktober
Vintersæd (ikke vinterbyg) og andre efterårsudsåede arter15. oktober

Kontrolmarksprøver bedes pakkes forsvarligt og indsendes til:
Frøcertificering
Teglværksvej 10
4230 Skælskør
Mrk.: “Kontrolmark”

OBS:

Westerwoldisk rajgræs udlægges som udgangspunkt i efteråret til bedømmelse året efter. Det betyder, at indsendelsesfrist er 1. september. Alternativt kan vi udså Westerwoldisk rajgræs i foråret til bedømmelse samme år. I dette tilfælde skal TystofteFondens kontrolmark kontaktes omkring den/de specifikke partier, og indsendelsesfristen for prøver er da 1. maj.

OBS:

Fra 2021 udlægges kællingetand og humlesneglebælg samtidigt med græsserne, til bedømmelse året efter. Vi har i sæsonen 2019/2020 lavet forsøg med denne dyrkningsmetode, og vurderet at den resulterer i bedre parceller, og dermed en bedre bedømmelse. Hvis det giver anledning til problemer med kontroldyrkningsbeviser første år, så kontakt os, og vi finder en løsning.

Deadline for indsendelse er fortsat 1. juni.